At genopfinde sig selv

maj 15

At genopfinde sig selv

 

Der er mange, der kæmper om gunsten hos fans derude. Samtidig ved musikere og kunstnere godt, at der skal noget til for at fastholde. Du er kun så god som din sidste udgivelse eller koncert. Du ved det som kunstner og som fan. Hører du musik indenfor bestemte genrer, eller følger du bestemte bands, så er det nemt at droppe dem, hvis de udgiver noget, der ikke er godt, noget der er for poleret, eller noget, der bare ikke er i deres stil. Så finder du det gode gamle frem, og det er så, hvad du hører fremadrettet.

Ingen musikere kan leve med det, så derfor gælder det om at levere varen. Uanset om du skriver musikken selv, eller om andre gør det for dig, så gælder det om at gøre det rigtigt, når det skal udgives. Selv de største får ikke spilletid, hvis kvaliteten ikke følger med.

Dem, der kan

Der er bestemt dem, der kan. De har været på markedet i årtier, og de er stadig på toppen. Det er de færreste af dem, der ikke bare ind imellem har lavet noget, der ikke holder standarden, men de formår at rejse sig som en fugl føniks og fortsætte med at give alle os andre det, vi gerne vil have fra dem.

En af dem er Madonna, som igen og igen har genopfundet sig selv, og som overrasker både med sin personlige stil, men også med det musikalske. Der er en rød tråd i hendes liv, og gang på gang har hun vist verden, hvad moden skulle byde på – ikke den anden vej rundt. Hun er lykkedes med det hele vejen, og hun har fortsat en stor og trofast fanskare. Også selvom hun ikke så tit kommer her til landet for at give en koncert.

Dem, der ikke kan

Lige som der er så mange, vi husker, så er der rigtig mange, der hurtigt glider ud i glemslen igen. Alle dem, der kaldes for one hit wonders, og som er kendt for den ene sang, der blev en landeplage. Du glemmer sangen og musikerne, men du kommer i tanke om det hele, når du hører dem igen.

Og de fleste bliver faktisk overraskede, når de finder ud af, at mange bands og kunstnere har udgivet mere end bare det ene hit. De optræder måske på de mindre scener, eller måske har de ikke det store at byde ind med, men mange af dem prøver faktisk at gøre noget ved musikken.

Alle os andre kan læne os tilbage og nyde nostalgien, for denne type af hits har været der siden 1950’erne, hvor musikken for alvor kom ud i alle små hjem, og hvor de nyeste og hotte numre blev spillet igen og igen – også selvom det var uvist om der kom mere af samme skuffe.

PersonalPress